Mesterlære

– skrivning på mellemtrinnet

Om

Med afsæt i en helt ny undervisningsbog til mellemtrinnet af Trine May og Kim Fupz Aakeson får du inspiration til din undervisning i skriftlig fremstilling.

Det handler om fortællinger, og det didaktiske udgangspunkt er Creative Writing, hvor eleverne ud fra mesterlæreprincippet eksperimenterer med forskellige skriveteknikker – sproglige virkemidler, plotstruktur, karakteropbygning osv. – på baggrund af eksempler og gode råd fra en ‘rigtig’ forfatter, her Kim Fupz Aakeson.

Det smarte ved Creative Writing er, at eleverne ikke blot bliver dygtige til at skrive; de bliver samtidig skarpere litteraturlæsere, for den viden om litteratur, de opnår gennem skriveforløbet, kan de overføre til deres læsning, analyse og fortolkning af andres tekster.

Varighed: tre timer, men kan også rekvireres som et heldagskursus på 6 timer, hvor vi kombinerer det med læsning og fortolkning af moderne børnelitteratur.

Kurset kan evt. arrangeres i samarbejde med Gyldendal.

Booking

Kontakt mig endelig, hvis du er interesseret. Så finder vi en løsning, der passer til dine behov.

EmailRing