Om
Både de fiktive og de journalistiske genrer har forskubbet sig de senere år og blander sig i dag med hinanden. Det gør det hele spændende, men også tankevækkende, og det betyder, at det er vigtigere end nogensinde, at eleverne bliver i stand til at forholde sig til det, de læser.
Moderne ungdomslitteratur
Vi lægger ud med ungdomslitteraturen, der i de senere år har været kendetegnet ved, at flere modaliteter er sat i spil. Vi ser på, hvad der kendetegner de nye udgivelser og kommer især ind på spændende hybrider mellem ungdomsroman, billedbog, tegneserie og graphic novel, og du får ideer til, hvordan det analytiske arbejde kan praktiseres i undervisningen.
Lydfortællinger
Herefter vender vi blikket mod podcastmediet, hvor producenter som Third Ear har beriget os med en perlerække af historier, der med anderledes fortællegreb blander fakta og fiktion. En lydfortælling er højst anvendelig i udskolingens danskfag, idet den
- kan udgøre ‘det tredje hovedværk’
- appellerer til alle – også de ikke-så-læsende elever
- oftest er spændende og uhyre velfortalt
Fake news
Om eftermiddagen skal det handle om fake news. De sociale medier har haft kolossal indflydelse på de journalistiske genrer. Der er ikke længere faste deadlines – alle kan udkomme med hvad som helst hele tiden, og derfor er der kamp om læserens opmærksomhed. Det har medført et flimrende nyhedsbillede, hvor clickbaits, confirmation bias, ekkokamre, trolling osv. er hverdagskost, og emnet kunne være et spændende og særdeles relevant fordybelsesområde i dansk.
Med afsæt i autentiske eksempler kommer vi ind på, hvad fake news overhovedet er, hvorfor og hvordan de er opstået – og vigtigst: hvordan vi kan tilrettelægge og gennemføre en undervisning, så eleverne bliver i stand til at spotte, hvad der er fake, og hvad der er fakta, når de læser nyheder på nettet. Oplægget giver konkrete ideer til aktiviteter i klasserummet, der kan medvirke hertil.
Kurset kan både tegnes som et heldagskursus (seks timer) og som et todageskursus (12 timer).