Med afsæt i to bøger om Ole Lund Kirkegaard - skrevet af dagens oplægsholdere, inviteres til et dobbeltforedrag om den forfatter, der om nogen har banet vejen for den moderne børnelitteratur i Danmark.
Jens Andersen lægger ud og fortæller om sin nye biografi om Ole Lund Kirkegaard. En bog, der indkredser Ole Lund Kirkegaards kunstneriske virke i ord og billeder, søger tilbage til rødderne i Skanderborg og følger forfatterens udvikling fra fantasifuld knøs og ung vild seminarist til populær lilleskolelærer, elsket børnebogsforfatter, ægtemand, far og uhelbredelig alkoholiker.
Herefter tager Trine May lømler som Orla, Albert og Virgil under kærlig behandling. Hun præsenterer bud på, hvordan der litteraturpædagogisk kan tages fat, så eleverne på én gang får gode læseoplevelser og samtidig udvikler deres litterære kompetence ved at lære om litteraturens formsprog.
Ved lærebogsforfatter Trine May og litteraturredaktør Jens Andersen